THE BLOG

16
feb
31
jan

Nudging – det interessante adfærdsændrende puf

Vi mennesker vælger ofte den lette løsning. Det er almindelig adfærd. Mennesker er ikke altid egoistiske, rationelle og langsigtede, som de klassiske økonomiske teorier lærte os. Det interessante ved vores valg er, at vi kan lægge langsigtede mål, men agerer ofte kortsigtede. Fx vælger mange et fitness månedsabonnement, selvom de møder op så gange at det økonomisk ville være billigere for dem at betale per gang. Når vi køber printere er det oplagt at købe den biliigste, men vi glemmer at undersøge hvor dyr printerpatronerne er. Vi ved træning er godt for os, men mange vælger pleasure fremfor udfordring, selvom vi ved at træning kan øge livskvaliteten i længden.

Essensen er at reflekser og impulser styrer vores valg og handlinger – det skal være nemt. Et nudge er et bevidst kærligt puf i den rigtige retning. Det påvirker dit valg i en bestemt retning uden at begrænse dine valgmuligheder.

Begrebet nudging er en metode indenfor adfærdsdesign eller adfærdsarkitektur. Ideen er at, at en lang række samfundsmæssige udfordringer kan løses ved at puffe til folk eller motivere den til at tage bestemte valg – og det aktiveres via denne bias mellem langsigteted mål og kortsigtede valg. Derfor forskes der lige nu i hvordan vi kan indtænke vores stadig større viden om adfærd i de tiltag, der påvirker adfærd og derfor en løsning på samfundsmæssige udfordringer – fx madspild, sundhed og overvægt mm.

Med Nudging, Gamification (fx konkurrencer) kan vi justere folks adfærd og dermed  løse organisationers og samfundsmæssige  udfordringer. Vi skruer ned for kompleksiteten og giver folk et oplagt valg. Vi finder noget som motiverer os (fx orden, mål, social anerkendelse). Det kan væren en flue i toiletkummen, som skal rammes, hvilket har lettet rengøringen på alverdens toiletter – mindsket hyppigheden af at mænd tisser ved siden af fordi de er fokuseret på målskiven. Vestas vil gerne have sunde ansatte. Via mere sublime og usynlige metoder har Vestas’s kantine i Aarhus sænket madspild (og givetvis også gennemsnitsvægten hos deres ansatte) ved at indføre mindre tallerkner og potionsanrette dessert og kødretter i små udgaver. Folk ved det ikke, men de hælder mindre på tallerknen. Yderligere har Vestas med inspiration i gamification også lavet en daglig opgørelse over hvor meget mad der smides ud, som har til hensigt at bevidstgøre de ansatte om hvor meget de spiser i relation til hvor meget de fylder på tallerkenen. Er madspildet under den ugentlige fastsatte grænse belønner kantinen med noget ‘usundt’ mad fredag a la kage eller burgers.

50problems_doors2_mini 50problems_monopoly1_mini

Udfordring: For mange mennesker i døren. svært at stige på og af. Hvordan får vi folk til at bevæge sig længere ind?
Selskabets first try (th) virkede ikke. Brugerinddragelse og 2nd try matadorfelter i gulvet. Virker. folk vil ikke stå i fængsel. 

 

I London tube (metro) havde de problemer med at der altid var fyldt i døråbningerne. Det blev ændret over night, der nogle innovatorere lagde et matadorinspireret gulv i metro vognene, så det var fyldt med matadorfelter (Minopoly), som Piccadelly Street og Bond Street. Fængslet var placeret ved døren. Ingen eller færre mennesker ville stå i fængsel og flyttede sig væk fra døren. Der er nu plads til at folk let kan komme ind og ud i myldretiden.

 

anths_torvehallerne_frugthandler

Produktmæssigt set er det derfor for ikke et nudge at gøre en produkt svært tilgængeligt eller på kort sigt dyrt, besværligt eller tidskrævende at vælge det.

Det handler om at skrue ned for kompleksiteten. På et tat vores Ideation workshops – der har til formål at udvikle et smart Home produkt – spørger vi indledningsvist brugerne, hvad der kan gøre det her produkt mere interessant for dem? De fleste grupper går direkte til at idéudvikle på smart phone interfacet. Det viser sig at smart phone er det oplagte valg fremfor fx computer og tablet. Der bliver bl.a. talt om energibesparelse – produktet tilbyder bl.a. energiovervågning. ”Hvad er en kWh? (kilowatttime) Det forstår jeg ikke? Men jeg kan forstå om jeg er god eller dårlig i forhold til andre. Der er udfordringer med at forstå enheder, vi sammenligner os med andre og når vi sammenligner os med andre, så er en væsentlig parameter om vi er gode eller dårlige. Der er i den grad skruet ned for den sociale kompleksitet. Vi har fundet et nudge-punkt: sammenligning. På den måde bliver den (svære) enhed underordnet og flere menneskers valg vil præges af en impuls til at være god (som måles i forhold til andre). Målet er energibesparelse via adfærdsændring.

 

Spørgsmålet er så om det er fair at påvirke adfærd uden at mennesker nødvendigvis er bevidste om at de søges påvirket? Nudging er anvendt meget indenfor madspild og sundhed. Det bliver også anvendt til salg. Det interessante er at vi med ganske få midler kan justere menneskelige strømninger og på den måde skrue ned for den sociale kompleksitet og herved have et givende redskab til st lave kulturelle forandringer i organisationer og virksomheder som gør arbejdet lettere og mindre stressende, skabe bedre kommunikation og ledelse og en bedre arbejdsplads med større effektivitet, glæde og (oftest) resulterer i økonomisk overskud.

anths_proces

03
okt

Nudging – det kærlige puf til adfærdsændring

Et nudge er et bevidst kærligt puf i den rigtige retning. Det påvirker dit valg i en bestemt retning uden at begrænse dine valgmuligheder.

Produktmæssigt set er det derfor for ikke et nudge, når vi gør en produkt dyrt, besværligt eller tidskrævende at vælge det.

Det er et nudge når vi gør produktet let tilgængeligt og attraktivt ved at vise brugerne de fordele produktet skaber for dem.Continue Reading..